Menu

Arbejdsdag i Freja - 22. marts

image
16. marts 2026 kl. 15:16
Søndag den 22. marts inviterer bestyrelsen til en fælles arbejdsdag, så klubhus, baner og omgivelser kan stå klar til sæsonen og Aalborg City Cup 2026.

Søndag den 22. marts holder vi arbejdsdag i Aalborg Freja, og vi håber, at mange vil være med.

Vi mødes i klubhuset kl. 9.00, hvor dagen begynder med rundstykker og en kort fordeling af opgaverne. Der vil være tale om små og overkommelige opgaver, så jo flere vi er, jo hurtigere og hyggeligere bliver det.

Aalborg Freja er en stor klub, og i en travl hverdag kan det være svært at nå rundt i alle hjørner. Derfor har vi brug for fælles hjælp til at gøre vores klub pæn, indbydende og klar til den kommende sæson. Samtidig er arbejdsdagen også en god anledning til at mødes på tværs af hold og årgange og være fælles om at passe på klubben.

Vi regner med, at arbejdsdagen varer 2-3 timer, hvis vi er mange hænder.

Af hensyn til bestilling af rundstykker beder vi om tilmelding på mail til aalborgfreja@aalborgfreja.dk.

Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Vi bruger cookies Dette website bruger cookies for at forbedre din oplevelse og til statistik. Ved at klikke på "Accepter " giver du samtykke til brugen af cookies til disse formål.
Luk