Menu

Fodbold for piger U7–U9

Aalborg Freja starter et nyt opstartsforløb for piger født 2019, 2018 og 2017 (U7–U9). Forløbet er målrettet piger, der er nye i fodbold, men også piger, der har prøvet det før og har lyst til at være en del af et fællesskab.

Træningen tager udgangspunkt i leg, bevægelse og fodboldglæde. Vi arbejder med bolden fra første minut og skaber et trygt miljø, hvor der er plads til at prøve sig frem, lave fejl og have det sjovt sammen med andre piger.

Forløbet starter mandag den 23. februar, og der er løbende optagelse. Deltagelse er gratis frem til standerhejsning i april, hvor der også vil være mulighed for at deltage i Pigeraketten og fortsætte i klubben, hvis man har lyst.

 

Praktisk information

Hvem: Piger født 2019, 2018 og 2017 (U7–U9)

Hvornår: Mandage kl. 16.00–17.00

Opstart: Mandag den 23. februar (men løbende optagelse)

Hvor: Freja Hallen, Aalborg Freja

Indhold: Træningen består af leg og bevægelse med bold, simple fodboldøvelser og små spil. Fokus er på fællesskab, tryghed og fodbold på børnenes præmisser.

Pris: Gratis frem til standerhejsning i april

Forældre: Forældre er velkomne i hallen. Der er ingen krav om deltagelse – tryghed og ro omkring børnene prioriteres.

Tilmelding: Brug tilmeldingsfeltet her på siden eller kontakt os på mail.


Har du spørgsmål, kan klubben kontaktes via mail pigefodbold@aalborgfreja.dk eller ved henvendelse i klubhuset.

 

Vi bruger cookies Dette website bruger cookies for at forbedre din oplevelse og til statistik. Ved at klikke på "Accepter " giver du samtykke til brugen af cookies til disse formål.
Luk