Menu

MINI Freja

image
24. april 2021 kl. 19:48
Ny afdeling i Aalborg Freja for alle børn under 5 år

MINI Freja er for alle børn under 5 år som gerne vil være en del af Aalborg Frejas tilbud til de allermindste.

Det er gratis at være medlem og som medlem kan du hver søndag kl. 9-11 deltage i vores Familiebold, som er en fodbold-legestue for forældre og deres børn. Vi mødes i Freja Hallen og leger og hygger med bolde, kegler og en masse andet. Det er ikke et træningstilbud, men en fantastisk mulighed for at være aktive med sin børn og give dem nogle sunde vaner for livet. Til tider vil der være en instruktør med, der vil introducere nogle nye lege eller sjove øvelser man kan lave med sine børn.

Der kan også komme andre tilbud til børn og forældre i afdelingen og disse enkelt tilbud kan være omfattet af betaling. Men selvfølgelig kun i den udstrækning man gør brug af dem.

Samtidig bliver I medlem af en forening, hvor vi forventer at alle medlemmer bakker op om fællesskabet ved at hjælpe til som frivillig. Mulighederne er mange i en klub som Aalborg Freja - det er kun op til medlemmerne; det er jeres ønsker og indsats for klubben, der sætter grænserne.

I kan tilmelde jeres barn i MINI Freja lige her: https://koservice.dbu.dk/ClubSignup?id=46&clubid=6 (vælg opret ny bruger).

Er der spørgsmål så skriv til born@aalborgfreja.dk

Vi glæder os til at byde jer velkommen i Aalborg Freja