Menu

Jørgen ”Jokker” Lund Pedersen er død. 02.08. 2021

image
04. august 2021 kl. 17:49

Jeg har tilladt mig at uddrage meget af denne nekrolog fra krøniken Jokker selv leverede til Frejas jubibøger i hhv 1992 og 2012. Det meste er sikkert autentisk, og skulle der være en smutter….så er han selv ude om det.

 

Født i Lindholm. Mor hed Rosa og far hed Poul. Jokker fulgte tidligt med ham til kampene, da han spillede for Lindholm IF, placeret på en bænk på ladet af en overdækket lastbil.

I nogle år boede de sammen hos bedsteforældrene i Lindholm.

Efter krigen var Jokkers mor og far godt "trætte" af  bedstefars vilje og temperament, så familien flyttede til Aalborg på hjørnet ved Vester Fjordvej og Kastetvej.

FREJA boede dengang ovre ved "Drengehjemmet" på Annebergvej.

”Jokker” gik på Ryesgade skole. Forældrene flyttede fra hinanden en periode, og Jørgen retur med  mor til Lindholm, men fortsatte på Ryesgade skole, af sted på cykel hver morgen.

Fodbold havde fået en fast plads i Jørgens univers, og ”det dårlige selskab” var klar til at tage imod, allerede før han landede i Freja: Ole "Sjulle", Gert "Ziener","Coppi" og mange flere.

Forældrene fik nu konstateret Tuberkulose i lungerne, og de blev begge indlagt på Sanatoriet i Aalborg.

Et chok at skulle undvære mor og far! Så turen gik til skiftevis Bedste og Bedstefar i Lindholm, og så retur til Farmor og Farfar Alfred på Kastetvej, (den gamle Navigationskole).

 Omkring 1947, fik " Sjulle" så overtalt Jokker til at prøve FREJA, og klubhuset, det røde træhus, blev efter Lindholm fodboldhjem nummer to. Hvorfor nu FREJA?, …jo næsten alle her var mere eller mindre "smågale"! Bl.a. ham klubhusinspektøren Poul Jensen. Fra tid til anden svovlede han som ”Etna,” og så gik der ikke så lang tid før han grinede. Træneren for de 12-14 årige var ”Skilte-William” Larsen, og der gik ikke lang tid, før Jokker kom på hold blandt rødderne fra Ryesgade skole… accepteret uden problemer.

Far Poul fulgte Jokker ude i Freja, og han var helt enig med lederne, der han ville ha' ham  ned at spille centerhalf (som han selv). Første kamp på centerhalfpladsen, var mod AaB ude på Ny Kærvej.

Fatter Poul stod på den ene sidelinie råbte og gestikulerede og Sonny Thomsen AaB stod på den anden. Freja tabte stort, så der blev holdt "skole” ved hjemkomsten.

Jokker blev hurtigt rykket op som junior, og kom hurtigt på centerhalfpladsen. Han forsøgte at efterligne de bedste nationale, som Poul Andersen B 93, Kresten Brøgger AB m.fl.

Jokker viste tidligt sit lederpotentiale og blev anfører for FREJA´s 1. juniorhold i 1952.

I 1953 kom han med som reserve på Jysk juniorhold, og grunden til, at han ikke ved den lejlighed kom til at spille i Idrætsparken, var en neglerodsbetændelse, og dagen før mødet i Århus fik han opereret fingeren, så ”han stillede op” i Århus, og kom med til København. Næste år kom han på Jysk hold som centerhalf og anfører. Og senere blev det da også til flere kampe på udvalgt Jysk ynglingehold. Det var med senere koryfæer og landsholdsspillere: John Madsen, Esbjerg, Jørn Sørensen, Nibe, Egon Jensen, Esbjerg, John Jensen, AGF, Kaj Højbjerre, Aa.B. og såmænd også Kurt ”Krumme” Nicolajsen, Aa.B. (senere Chang), og imod en nok så bekendt fynbo: Richard Møller Nielsen.

I julen, når fodbolden lå stille, var der noget at glæde sig til. Det var Freja's store Juletræsfest i det gamle "Kilden". Freja holdt til oppe på 1. sal med udsigt over det store dansegulv nedenfor. Freja's festudvalg havde skam engageret en trio der spillede i "vores" sal ud mod Vesterbro. Han havde øje for Ole Rømers datter, Liselotte, så hende dansede han lidt med, mens en ret stor familie af onkler og tanter og mor Lilly nøje holdt øje med charmørens færden.

Da efterårsturneringen startede i 1956 fik Jokker sin debut som centerhalf på 1. holdet, og allerede tidlig sommer debut på Aalborgs seniorbyhold mod Århus.

Så måtte det sportslige på lavt blus.

Jokker var nu begyndt at læse til maskinmester og havde lært Liselotte at kende.

Vi foretager nu et kragftigt spring i tidslinien….

Til han efter et års tid på søen kom hjem og i maj '61 blev gift med Liselotte.

Liselotte fødte Michael og Gitte og familiens rede var i  mange år Willemoesgade.

Senere skulle så huset på Pærevangen danne rammen for Liselotte og Jørgens festlige familie og omgangskreds. De lod aldrig en chance passere til en festlig begivenhed, eller for at booste humør i hverdagen.  

Så lige 1 1/2 år i marinen og så hjem til Aalborg i efteråret '63 med ansættelse hos Nordkraft. Nu var tiden inde til at yde en indsats for Freja.

Et lettere fedtlag skulle skrælles af, før han var klar. Han begyndte at træne oftere, blev sågar træner for vores juniorhold, og kom så på 1.holdet som fløjhalf.

"Coppi" og han byttede pladser, og i 1966 rykkede Freja op i 4. division. Året efter oprykning til 3.division. Han deltog også fra tid til anden på vort 2. hold, der rykkede op i jyllandsserien.

Han spillede med i 1967, da vi rykkede ned fra 3. division. Her blev han, til stoppet på 1. holdet i 1971. Jokker brækkede skinnebenet i en 2. holdskamp i Klarup, hvor han kom lidt skævt ind i en tackling.

Stadig med vilje som en stridshest og stemmepragt som Frank Sinatra hyggede han sig et par år senere "i det små" på serie 4-5-6 og nød det.

Så gik han ind i spilleudvalget. Senere blev det så bestyrelsen i 12 år, som menigt medlem, sekretær og næstformand og sluttelig i '82 ind i bestyrelsen i det på det tidspunkt så udskældte SIFA.

Old-boys spillede han ind imellem før benbruddet, og her har han også haft herlige timer med holdkammerater, og mod gamle "fjender”…..

Han fik vel så at sige hevet alt ud af sin sportslige karriere, som givet havde været større om han måtte have haft røde striber på blusen.

Færdig med Freja!  ----aldrig, for så pludselig havde han siddet 15 år i Ærteudvalget og været opbyggende figur og formand i Frejas Træner/Lederfond.

Humoren havde han med i alt, hvad han foretog sig, så det vil føre for vidt at søge blot hans TOP 10. Han gav den altid selv fuld skrue, og tog den lige så gerne med sin kendte skoggerlatter.

Hans fortællelyst var altid i orden og det kunne få antennerne helt ud, når han fortalte sine røverhistorier fra tiden på de syv verdenshave. Vi unge lappede det i os, når det handlede om ”Speedy med de røde sokker” o.l.

Hans klub i klubben var Pig-Packerne, og jeg havde lavet bordkort til en speciel "sølvbryllupsfest" for alle Freja-drengene, der er vokset op sammen og "hygget" i alle årene inkl. koner og kærester.

Til Jokker havde jeg lavet en tegning på et bordkort. Et stort kanonrør, og ud af røret farer der med "ild og røg" en mand iført flyverhjelm og ditto briller samt overalls. Under tegningen står der "Mister Canonball 1991", selvfølgelig på baggrund af Jokkers ulykke på Nordkraft.

Han elskede den grove lir, og  efterlod ofte sagesløse ofre i en tilstand af grin og gråd. Og udenforstående smækforvirrede… ét godt eksempel:

På en tur til Lancaster med Frejas juniorhold, hvor jeg var rejseleder og Jokker var med som Chargé d’affaires fra SIFA, ansvarlig på kontakt til kommunen, skulle han overfor deres borgmester præsentere undertegnede, der før sin tale på engelsk endelig havde rystet nerverne af sig.

Lancasters Borgmester og frue i fuld ornat med kæde og ordner…-----publikum…hele spillertruppen, ledere fra begge klubber, embedsværket….

Så lød det fra Jokker med et rævesmil: Are You ready Mr. Jensen?

(....ja så klar som nogen)…og så kom den:

May I present our Young Chairman….Mr. Granulated Sugar!

Er det nødvendigt  at nævne, at ikke ret mange…og slet ikke bormesteren fandt løsningen, der skyldes mit seneste øgenavn i Freja: MELIS.

Jeg vil tillade mig at ramme denne nekrolog ind med min tale til Jokkers udnævnelse til æresmedlem:

Født omkring klubbens 25-års fødselsdag og med en debut på 1. holdet i 1956.

Det blev til 265 kampe på vort 1. hold fordelt over 16 år, og der er ingen tvivl om at Jørn Christensens kamprekord havde været i fare, om det ikke havde været for, at du spildte tiden med at uddanne dig til maskinmester og således tilbragte nogle år på søen, eller at du mente dig forhindret i at spille med et brækket ben o.s.v.

At du ofte havde anførerrollen var ganske naturligt.

Et kuriosum er at dine maritime kommandoer for vi unge spillere krævede en en sproglig spændvidde og en vis tilpasning.

Den rullende gangart er vel også et levn fra livet i bunden af maskinrummet.

Jeg må også lige her nævne, at jeg i situationen fandt det aldeles talentløst, at man betalte så uhyrligt mange penge for at nedbryde Nordkraft’s gamle bygninger, når man har set, hvad du kunne udrette for en almindelig maskinmesterløn...

Meritter og anerkendelser:

Spilleudvalget Freja fra 1969-1977 - Bestyrelsen Freja fra 1977-89 - Bestyrelsen for Frejas Træner/Lederfond fra 1989 - SIFA’s bestyrelse fra 1982-1999 - Junior Fidusen 1953 - Laurits Jensens Mindepokal-Fiduspokalen i 1957 - Otto Nielsen Mindepokal- Seniorlederpokalen i 1975 - Aalborg Freja’s Sølvnål 1987 - JBU’s Sølvnål i 1987 - Humørklokken i 1988 - Aalborg Freja’s Guldnål i 1989 - DBU’s Sølvnål i 1996 - Æresmedlem i SIFA 1999 – Æresmedlem i Freja 2002

Du har indskrevet dig i historien som et af Freja’s ypperligste medlemmer gennem tiden.

Du har med din personlighed, din humor og kreativitet, din flid og begejstring været en fornem ambassadør for sporten ikke blot i Freja, men også langt uden for Freja’s rammer.

Æret være dit minde

Keld Torben Jensen