Menu

Freja storsejrer.

image Hovedtræner for U19 Nicolai har planen klar.
05. september 2020 kl. 17:12

Freja viste for alvor klassen i kampen om førstepladsen i rækken, da Freja udklassede Trekroner/Skovgård med en storsejr på 10 - 5.

Der skulle dog et par ændringer af holdets indsats til i pausen efter en målrig første halvleg med pausestillingen 5 - 5. Begge holds forsvar var stort set fraværende i første halvleg, hvor Freja soldede en 5 - 1 føring væk med 4 scoringer og et brændt Trekroner/Skovgård straffespark, godt klaret af Frejas reservekeeper.

Men trænerne Nicolai og Lars Erik fik justeret forsvaret til anden halvleg og her kunne Freja så forsætte målstimen med endnu 5 scoringer og dermed nå op på 10 scoringer.

Dermed sikrede Freja 1. pladsen i rækken og dermed en plads i Liga 3 i resten af efteråret.