Som belønnning til alle de ungdomsspillere, der var hjælpere under årets Aalborg City Cup, blev den årligt tilbagevendende Fårup tur afholdt søndag d. 19. juni.



Klokken er 8.30 og vi, Katrine og jeg er på vej i Freja. Det er dagen for årets tur til Fårup med byens bedste klub Aalborg Freja. Vi går glade mod Freja, da vi ved, at der venter os en fantastisk dag, for en ting er sikkert, en Fårup tur med Aalborg Freja er altid en tur med godt humør og masser af glade børn og voksne.

Årets tur er dog ikke helt som den plejer, for hvor er Beth??? Kan man overhovedet tage med Freja i Fårup uden Beth??? Går det overhovedet???

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi alle savnede Beth på årets tur og vi er mange, der håber, at Beth kommer med igen næste år, men når det er sagt, så må man rose Beth for at finde 2 super gode afløsere, nemlig Chalotte og Martin Harrig. Der var totalt styr på det hele og vi kom alle, ca. 130 børn og voksne godt afsted.

Det blev en fantastisk dag for børn og voksne. Vi voksne så ikke meget til børnene i løbet af dagen og det er altid et godt tegn :) Der var dog nogen af børnene, der fik lidt ekstra oplevelser på dagen, nogen blev evakueret af 2 gentlemen i træstammerne, mens andre måtte reddes ind fra søen, hvor en robåd var lidt svær at få sejlet i havn. En enkelt mobil blev fundet igen uden ejeren havde opdaget, at den var væk  :) Så alt i alt en super dejlig dag.



Dagen sluttede af med franske hotdog og saftevand til alle de søde unge fodboldspillere.

Det er jo efterhånden blevet en tradition, at der afvikles en konkurrence i harederby blandt nogle af de deltagende voksne på turen. Første runde blev vundet af Rikke Juul Jensen, Erik Staffe tog den anden og her er vi jo så nødt til at være ærlige og sige, at Martin Harrig begyndte at blive lidt stram i betrækket. For ikke at ødelægge den gode stemning i gruppen besluttede vi os for at tage en sidste runde og her skete det så, Martin Harrig vandt en runde (og så nævner vi selvfølgelig ikke noget om, at vi andre holdt os lidt igen).

Tusind tak til alle børn og voksne for endnu en fantastisk Fårup tur med Aalborg Freja. Jeg tænker, at der allerede nu er en masse børn, som glæder sig til næste års City Cup, så de kan få arbejdsopgaver og gøre sig fortjente til Fårup turen.

Hip Hop Frejas Fårup tur er i top :)

Venlig hilsen
Tina Torp Staffe

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies væsentlige for drift af dette websted er allerede blevet sat. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

  I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive Module Information